Barsk hilsen fra modtager af rejselegatet

Molly Weber Jørgensen, der modtog skolens rejselegat i 2016, er netop nu i Fillipinerne i et outreach-program for at stoppe menneskehandel.

Til dimissionen uddeler Aalborghus Gymnasiums Venner hvert år et rejselegat på 5000 kroner. I 2016 var legatmodtageren Molly Weber Jørgensen fra 3.c, der havde ansøgt om midlerne til et ophold på en kristen højskole i Los Angeles, hvor hun skulle lære metoder til at stoppe menneskehandel. Som del af opholdet skulle Molly også på en rejse til et, dengang, ubestemt land, hvor hun i 3 måneder skulle være med i et lokalt outreach-program. Vi har netop modtaget følgende hilsen fra hende. Hun befinder sig lige nu på Fillipinerne, tæt på verdens andenstørste rejsedestination i sexturismen. Forbered dig på barsk læsning.

Vi sender de varmeste hilsner og den dybeste respekt retur til Molly og teamet på Fillipinerne her fra vores trygge boble i den anden ende af verden på Aalborghus.

Hilsen fra Molly

“Jeg befinder mig i skrivende stund i en lille by kaldet Subic Town, lidt uden for Olongapo, Filippinerne. Det er mit hjem i seks uger, og jeg har aldrig boet på så paradoksalt et sted. Det er helvede og paradis på én gang. Mit team og jeg bor tre minutters gang fra en badestrand, men er samtidig placeret lige midt i byens Red Light District. Ser man op og ned af vores gade, ser man bar på bar på bar. Og efter mørkets frembrud er disse barer fyldt med filippinske kvinder.

Den anden dag så vi en mand gå rundt i en t-shirt hvorpå der stod: “If you want great sex – get a filippina, if you want great love – get a f*cking wife”. Det er den hjerteknusende virkelighed her. Trafficking er seriøst i det her land. Vi samarbejder med en organisation kaldet Project Life Subic, og vores vært fortalte os om en pige, hvis forældre havde solgt hende for et komfur. Et komfur?! Det er svært at vikle sin forstand om den slags historier…

Vi laver en del arbejde i slummen, og fattigdommen her er ikke til at overse. Den tragiske virkelighed er, at mange piger (og drenge!) bliver solgt til sex, fordi deres familie er så fattig. Uheldigvis er det samtidig meget sjældent, at en GRO (prostitueret) overhovedet tjener mere end mindstelønnen. Min ven Mara, som arbejder i en bar her, fortalte, at hun tjener 200 pesos om dagen, Det svarer til cirka 28 kroner.

At prostituere sit barn, sin hustru eller hvem man nu ellers kan finde, hjælper ikke på fattigdommen. Det er en ond cirkel. Den lave løn og de psykiske konsekvenser taget i betragtning. Endvidere – når en kvinde når en hvis alder, vil hun ikke længere være en god salgsvare, og så har hun ingen uddannelse eller noget som helst andet… Hvordan skal hun så forsørge sig selv?

Vi talte med en pige i går, som stort set var blevet købt ud af en bar af en ældre europæer. Han fik hende ud af prostitution, men i stedet ender hun så blot i et tragisk ægteskab med ham, mærket af fysisk og verbal vold, og nu forsøger hun at forsørge sine fem børn… Det er så… voldsomt.

Jeg kan ikke lade være med at føle dårlig samvittighed. Jeg har fået ALT i forhold til dem… Også dette citat løber rundt i mit hoved: “For en kristen er denne verden det tætteste, man kommer på helvede, for en der ikke kender Jesus er denne verden det tætteste, man kommer på himlen”.

N.B. På grund af tekniske problemer med upload kan Molly ikke sende billeder til os, men hun henviser til følgende billede fra det område, hvor hun bor:

Billedet er lånt fra siden www.keatleyphoto.com/angeles-city, hvor fotograf John Keatley dokumenterer human trafficking i Fillipinerne.

 

 

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra Aalborghus Gymnasium