Åbent Hus Eliteidræt

Dyrker du idræt på eliteniveau og tænker du på at tage en stx eller hf næste år? Kom til Åbent Hus og hør, hvorfor Aalborghus Eliteidræt er en god løsning for dig.

Vi inviterer til orienteringsaften på Aalborghus, hvor du kan blive klogere på, hvordan din gymnasietid vil se ud hos os med uddannelse og idræt i balance. Glæd dig til Åbent Hus 2018.

Aalborghus Eliteidræt er en ungdomsuddannelse, hvor du møder en særlig forståelse for din unikke situation som eliteidrætsudøver, der gerne vil satse på en idrætsmæssig karriere samtidig med en ungdomsuddannelse. Aalborghus Eliteidræt er en ungdomsuddannelse med en lang række unikke fordele, som vi gerne vil invitere dig til at høre om på vores Åbent Hus-aften.

På vores Åbent Hus-aften vil du møde vores Eliteidrætskoodinatorer: Idrætsunderviser Kasper Sørensen, vicerektor Grethe Andersen og elevcoach Steen Refsgaard, der vil fortælle om, hvordan vi har struktureret en uddannelse, der tager hensyn til dig og din idræt, og hvad du kan bruge den til både nu og fremadrettet.

Aalborghus Eliteidræt er både for Team Danmark-elever og for andre eliteudøvere, og vi har mange sportsgrene repræsenteret på skolen. Ved Åbent Hus-aftenen kan du møde en række af vores eliteidrætselever og høre dem fortælle, hvordan deres hverdag ser ud på Aalborghus Eliteidræt.