Sådan kan vi hjælpe

Du får ved skolestart tildelt en personlig vejleder, som følger dig og din klasse fra skolestart til huen er sat på. Vi står klar til at vejlede dig, der hvor dit behov er.

Det er vores opgave at hjælpe dig med at gennemføre din stx eller hf med størst muligt fagligt og personligt udbytte. Du får ved skolestart tildelt en personlig vejleder, som følger dig og din klasse fra skolestart til huen er sat på.

I løbet af dine første uger kommer du til en personlig samtale med din vejleder, hvor vi lærer hinanden at kende og snakker om, hvordan det er for dig at starte på gymnasiet, og hvordan du får mest muligt ud af din tid hos os. Hvert skoleår vil du modtage en invitation til en personlig samtale, hvor vi snakker om, hvordan det går. I slutningen af 2.hf og 3.g vil vi også snakke med dig personligt om din fremtid og videre færd.

Studieteknik, valg af fag, teambuilding, o.s.v. er emner der er vigtige for alle i en klasse, og derfor kommer vi, i de perioder hvor det er relevant for klassen, ind og arbejder fælles med disse emner.

Udover de helt fastlagte personlige samtaler er du også altid velkommen til at komme forbi til en snak, hvis du har brug for hjælp og støtte i en svær situation – vi har tavshedspligt.

Her kan du se en liste med de emner, vi oftest assisterer med både ved personlige samtaler og fælles klassesamtaler, men du skal ikke holde dig tilbage fra at kontakte os om andre emner.

  • Overgang fra folkeskole til gymnasium
  • Klassesammenhold og teambuilding
  • Studieteknik og lektielæsning
  • Eksamensangst og eksamenstræning
  • Valg af studieretning, fag og valgfag
  • Fremtidsmuligheder og valg efter gymnasiet
  • Hjælp og støtte i en svær situation