Evalueringsstrategi

I henhold til gymnasiereformen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem.

 

Indhold

1. Om intern evaluering

 

2. Kvalitetssystemet

2.1 Ledelsesorganisering

2.2 Udvælgelse af nøgleområder

2.3 Evaluering og opfølgning

2.4 Nøgleområder

2.5 Seneste to nøgleområder

2.5.1 Ny skriftlighed 2010-2013

2.5.2 Fastholdelse, fravær og gennemførelse 2013-2015

 

3. Evalueringsområder

3.1 Evaluering af skolen

3.2 Evaluering af arbejdet med studieplanen

3.3 Evaluering af undervisningen

3.4 Evaluering af elever

 

4. Andre procedurer

4.1 Elevernes inddragelse

4.2 Inddragelse af eksterne vurderinger og evalueringer

 

5. Samlet evalueringsplan

5.1 Særlige nøgleområder

5.2 Arbejdsmiljø

5.3 Grundforløbet

5.4 Undervisningen

5.5 Den enkelte elev

1. Om intern evaluering

Systemet til evaluering bygger på UVM’s gymnasie- og hf-bekendtgørelser (§§ 107-118/56-62) og bekendtgørelsen nr. 23 af 11. januar 2005 (kvalitetsudviklings­bekendtgørelsen). I stx-bekendtgørelsen står der følgende om intern evaluering:

§126. Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene mv., jf. de pågældende læreplaner, således at:

  1. eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i.
  2. den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb.
  3. undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb.
  4. skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer.

2. Kvalitetssystemet

2.1 Ledelsesorganisering

I skolens ledelse har rektor det overordnede ansvar for det faglige og pædagogiske arbejde, men arbejdet med selvevalueringer udføres i ledelsen. Rektor kan delegere ansvaret for arbejdet med selvevalueringer til teams med den tilknyttede uddannelsesleder som konkret ledelsesansvarlig.

2.2 Udvælgelse af nøgleområder

Ud fra skolens værdigrundlag formulerer rektor efter høring af elever, lærere og bestyrelse en række nøglebegreber.

 2.3 Evaluering og opfølgning

Resultaterne af evalueringerne af nøgleområderne fremlægges, og ledelsen formulerer en skriftlig opfølgningsplan og foranlediger at den igangsættes. Efter en treårig periode udarbejder ledelsen efter høring af SU/MED-udvalg og elevråd en ny handleplan for kvalitetsudvikling.

2.4 Nøgleområder

Der bliver løbende formuleret nøgleområder. Baggrunden kan være allerede udførte evalueringer, herunder ETU, MTU og APV, arbejdet i skolens bestyrelse, lærer- eller elevhenvendelser, nye bekendtgørelseskrav osv. Når nøgleområder udvælges sker det for at sætte fokus på en bestemt problematik og sikre såvel videndeling som udvikling på området. Arbejdet sker med udgangspunkt i skolens værdigrundlag.

2.5 Seneste to nøgleområder

2.5.1 Ny skriftlighed 2010-2013

Baggrund

Baggrunden for arbejdet med ny skriftlighed er at realisere de ministerielle krav, som de er udtrykt i bilag 4 for stx og bilag 2 for hf. Begge beskriver krav til elevernes studieforberedende skrivekompetencer. På baggrund heraf ønsker vi:

  • At etablere fælles ansvar mellem fagene
  • At etablere fælles sprogbrug og fælles forståelse af skriftlighed
  • At eksplicitere og synliggøre krav og forventninger til elevernes skriftlige arbejde

Aktiviteter i projektet

  • At udarbejde progressionsplaner, der konkretiserer og ekspliciterer kravene til elevernes skrivning og/eller til lærernes undervisning
  • At lave konkrete undervisningstiltag, herunder forskellige måder at stilladsere elevernes skrivning på. Vi ønsker at arbejde med omlagt skriftlighed og skriveøvelser som middel til faglig fordybelse
  • At foretage organisatoriske tiltag på skolen i forhold til skrivning, fx organisering af det konkrete arbejde med at få faggrupper og/eller teams til at eksplicitere krav til skriftlighed, ofte organiseret omkring progressionsplanerne

I forbindelse med udsendelsen af skriftlighedsbilagene opstod der en mulighed for at deltage i et regionalt forsøg: ”Ny skriftlighed i ungdomsuddannelserne stx, hf, hhx og htx”

Mål for projektet

  • at implementere nye skriftlige strategier i ungdomsuddannelserne
  • at motivere lærerne til at udvikle materiale og ideer til fagenes skriftlige dimension
  • at træne eleverne i en skriftlighed der tager højde for nye medier og styrke deres studiekompetencer
  • at danne netværksgrupper med lærere på tværs af de involverede skoler
  • at udarbejde kompetenceplan for mål i undervisningen i skriftlighed
  • at udarbejde materiale til netbaseret idébank
  • at vidensdele og motivere alle faglærere til at gå i gang med nytænkning af fagenes skriftlighed

Tiltag

I det konkrete projekt indgår to klasser som forsøgsklasser, og lærerne tildeles ekstra timer til mødeafholdelse, planlægning og forberedelse og evaluering. På baggrund af arbejdet i de klasser udarbejdes en fælles kompetenceplan samt kompetenceplaner for de enkelte fag. Der afholdes desuden en pædagogisk dag for alle lærere om emnet.

Resultat og opfølgning 2013

Ny skriftlighed er nu en integreret del af fagene og af samspillet mellem fagene. Der er udarbejdet en overordnet progressionsplan og idebank, så hver enkelt lærer gives overordnede rammer at forholde sig til, hvilket giver overblik, tryghed og ro. I planen er medtænkt skolens kompetenceplan. Kontinuerligt foregår der et arbejde med at justere kompetenceplanen, så den hele tiden lever op til krav og behov, derfor er organiseringen med en skriftlighedsgruppe bibeholdt. Der iværksættes på sigt mere formaliseret forsøgsarbejde med omlagt skriftlighed og nye rettestrategier.

5.2.2 Fastholdelse, fravær og gennemførelse 2013-2015

Baggrund

På Aalborghus Gymnasium arbejder vi hele tiden med at skabe den mest hensigtsmæssige praksis i forhold til fastholdelse af vores elever. Vi er en ungdomsuddannelse og på linje med andre ungdomsuddannelser i vores område skal og vil vi gerne leve op til 95%-målsætningen.

Vi anser det for vores kerneydelse at de elever, der vælger at gå på Aalborghus Gymnasium, får en eksamen, de kan bruge fremadrettet i deres uddannelses- og karrierevalg. Derfor er målet for vores fastholdelsespolitik at alle elever, der starter på Aalborghus, også gennemfører deres skolegang frem til en studentereksamen. Møder vi – mod forventning- elever, der ikke passer ind på uddannelsen, der mistrives, der har valgt helt forkert- så er det vores bedste intention at hjælpe dem andre steder hen, så de får en anden ungdomsuddannelse, en anden uddannelse eller en anden karriere.

De elever, vi har på Aalborghus, og som vi mener, skal have en ungdomsuddannelse, har vi et meget veludviklet netværk for at hjælpe igennem deres gymnasietid.

Al moderne forskning – og vores egen praksis – viser, at den vigtigste faktor i fastholdelse er personer tæt på den frafaldstruede elev. Dette skal være omdrejningspunktet i fastholdelsespolitikken på Aalborghus. Den unge frafaldstruede, der konfronteres med kravet om daglig skolegang og aflevering af opgaver til tiden, er ofte en ung, der mangler et voksennetværk, mangler de sociale kompetencer, der skal til for at opfylde kravet om en struktureret hverdag eller har så store psykiske eller familiære problemer, at det slet ikke er muligt at gå i skole hver dag og leve op til de krav, en ungdomsuddannelse stiller.  

Mål

Det er vores intention at styrke følgende områder:

  • Lærer/team spotter elev der mistrives/har faglige eller evt. sociale problemer
  • Lærer/team melder videre til gymnasievejleder/ledelse(fastholdelsesinspektor)
  • Gymnasievejleder/fastholdelse (ledelse) tager hånd om sagen og vurderer, om der er tale om sociale, faglige eller rammemæssige indikatorer

Vejleder/fastholdelse (ledelse) tager stilling til videre forløb:

  • Hvem skal inddrages?
  • Hvordan tilrettelægges forløbet?
  • Hvor længe skal det vare?

Tiltag

Det vil i det fremadrettede tiltag på Aalborghus være vigtigt at sætte samarbejde og åbenhed mellem indsatsgrupperne i fokus. Der skal skabes et internt afrapporteringssystem, der kan sikre kontinuitet i indsatsen for at fastholde den enkelte elev og skabe gode læringsmiljøer i klasserummene.

  • Den enkelte lærer skal føle ansvar for elevernes tilstedeværelse og aflevering. Observeres der mistrivsel bør dette også bemærkes. Bør altid kontakte team/vejleder/ledelse
  • Teamets rolle styrkes mht elevtrivsel/fravær
  • Teamets og ledelsens samarbejde styrkes
  • Vejleder/ledelse beslutter hvad der skal ske (evt inddragelse af coach, psykolog, andre instanser)
  • Vejleder, coach og ledelse (fastholdelsesinspektor) skal arbejde tæt sammen om elever, der er frafaldstruede. Team inddrages fortsat efter afrapportering. Et tæt samarbejde om den enkelte elev prioriteres højt, også hvis fx psykolog inddrages

Fastholdelse skal ikke ske for enhver pris, men har vi vurderet, at en elev kan bestå sin eksamen og gerne vil det, er det vigtigt at samarbejde om dette. Skal elever hjælpes videre til andre steder er det vigtigt at inddrage elevens familiære netværk og skabe forståelse herfor.

Klasserumskultur

I nogle tilfælde vurderer teamlærere sammen med klassens lærere, at der er skabt en negativ læringsstemning eller en dårlig social ånd i klassen. Så mødes dette af:

  • Team
  • Ledelse
  • Særligt indsatsteam fra coach-side

Det er vigtigt, at lærerne omkring en klasse hurtigt snakker sammen, hvis de fornemmer noget negativt læringsmæssigt, socialt eller andet. Team og ledelse inddrages, og der kan evt. sættes særlige aktiviteter i gang.

Resultat og opfølgning

  • Der er skabt et internt afrapporteringssystem
  • Der er lavet ændringer i arbejdsopgaverne for klasseteams, så de ønskede tiltag er blevet iværksat
  • Der er lavet ny fælles mødestruktur for gymnasievejlederne og ledelsen
  • Der er efter evaluering af et prøveforløb ansat en psykolog på fuld tid

På følgende graf kan resultatet af de forskellige initiativer aflæses:

Evaluering_fravaer_januar 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Evalueringsområder

3.1 Evaluering af skolen

Der foretages evalueringer af skolens indsats på et eller flere områder. Se ovenfor (kvalitetssystemet).

3.2 Evaluering af arbejdet med studieplanen

Studieplanen er både en form – et strukturerings- og planlægningsværktøj – og et indhold. Indholdet evalueres under evaluering af undervisningen.

3.3 Evaluering af undervisningen

Undervisningen evalueres med jævne mellemrum (§108/§57) og efter større forløb og projekter (§110/§59). Et referat kan opbevares af læreren og er samtidig en af rektors muligheder for at blive informeret om udbyttet af undervisningen.

3.4 Evaluering af elever

Vi evaluerer vores elever på følgende måder:

  • Vurdering af afleveringer
  • Interne prøvekarakterer
  • Stand­punktskarakterer
  • Arskarakterer
  • Arsprøver
  • Officiel eksamen
  • På hf gives der fagkommentarer og efterfølgende samtale med en tutor

Hvad har vi gjort?
Klassernes teams indsamlede i foråret 2006 erfaringer fra klassens lærere, fx om elevernes udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, og videregav dem til ledelsen.

4. Andre procedurer

4.1 Elevernes inddragelse

Elevrådet høres om procedurer og konkrete spørgsmål, der vedrører alle elever.

4.2 Inddragelse af eksterne vurderinger og evalueringer

F.eks. censorrapporter og indberetninger. Ledelsen følger generelt skolens karakterer ved officielle eksaminer og censor­ind­be­ret­ninger herfra.

Ledelsen opsøger resultater, der viser hvordan skolens elever klarer sig i uddannelsessystemet og eventuelt på arbejdsmarkedet efter dimissionen. Når disse resultater foreligger, indgår de i ledelsens årlige sammenfatning af evaluerings­resultater.

5. Samlet evalueringsplan

5.1 Særlige nøgleområder

Nr. 23, §1, stk. 2.

Hvem:
  • Ledelsen. For eksempel på baggrund bekendtgørelsesændringer, indstilling fra PR, bestyrelse og/eller elevråd eller resultater fra ETU og/eller MTU.
spacer
Gør hvad:
  • Ledelsen igangsætter evalueringsarbejdet.
  • Ledelsen udarbejder opfølgningsplan.
spacer
Hvornår:
  • Ledelsen beskriver status, udvælger evalueringsform og behandler indkomne svar.
spacer
Hvordan:
  • Ledelsen beskriver status, udarbejder spørgeskema og behandler de indkomne svar.

5.2 Arbejdsmiljø

Hvem:
  • Sikkerhedsudvalget udarbejder min. hvert 3. år den lovpligtige UMV og APV.
spacer
Gør hvad:
  • Udvalget kortlægger det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø.
spacer
Hvornår:
  • UMV: hvert 3.år, næste gang 2011.
  • APV: hvert 3.år, næste gang 2011.
spacer
Hvordan:
  • Udvalget beskriver status, udarbejder spørgeskema og behandler de indkomne svar.
  • Resultater lægges på skolens hjemmeside.


5.3 Grundforløbet

Nr. 23, § 107, stk. 2.

Hvem:
  • Det enkelte team, klasse og ledelsen.
spacer
Gør hvad:
  • Ledelsen udarbejder spørgeskema.
spacer
Hvornår:
  • Januar/februar.
spacer
Hvordan:
  • Ledelsen udarbejder spørge­skema mhp. at finde uhensigtsmæs­sigheder i grundforløbets organisering.

5.4 Undervisningen

Hvem:
  • Læreren og klassen.
spacer
Gør hvad:
  • Undervisningen skal løbende evalueres. Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og give grundlag for at justere undervisningen (kap. 11, § 108+109, hf kap. 6, §57+58).
spacer
Hvornår:
  • Løbende og efter længere forløb eller projekter.Forslag: 1 gang pr. semester i alle fag.
spacer
Hvordan:
  • Læreren udvælger selv fokuspunkter og evalueringsform (fx skriftlig, mundtlig på klassen, gruppesamtaler osv.). Læreren samler op og konkluderer på elevernes udsagn.
  • I fællesskab med eleverne besluttes der justeringer.
  • Evalueringsresultater kan forelægges rektor.

5.5 Den enkelte elev

Hvem:
  • Læreren.
  • Studievejlederen og Studievalg Nord.
  • LF og rektor.
spacer
Gør hvad:
  • Læreren fastsætter karakterer, der udtrykker den aktuelle opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende lærerplan. Rektors forslag: Evalueringssamtale kan tilbydes evt. i forbindelse med karaktergivning.
  • Stx: Evalueringen skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af styrker, svagheder og fremskridt (…) Ligeledes skal evalueringen danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder (gymnasiehåndbogen, s. 238).
  • Hf: Udvalgte lærere fungerer som tutorer for eleverne.
  • Studievejlederen afholder bl.a. ind- og udslusnings­samtaler med eleverne.
  • LF og rektor foretager oprykning af elever.
spacer
Hvornår:
  • Løbende.
  • Stand-punkts-karakter to gange i løbet af hvert år og én gang ved skoleårets afslutning.
  • Ind- og udslusningssamtaler sker i 1.g og 3.g.
  • Oprykning af elever sker hvert år.
spacer
Hvordan:
  • Stx: Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøve­karakterer og evt. udtalelser.
  • Hf: Der skal ske en løbende evaluering af den enkelte kursist. Alle større projekter skal evalueres særskilt. Der gives ikke standpunkts­karakter eller årskarakterer, men lærerne giver to gange årligt eleverne en vurdering af deres standpunkt. Kursisterne skal inddrages aktivt i evalueringen bl.a. gennem udarbejdelse af studiebogen (hf bekendtgørelsen, kap. 6 §57).
  • På LF-mødet diskuteres oprykning.