9 spændende retninger

Når du vælger en studieretning, får du tre studieretningsfag, som får et særligt fokus i din uddannelse og kommer til at arbejde sammen.

 

kompas

Vi har allesammen nogle fag, vi finder mere spændende end andre. Ofte er det, vi finder spændende, også det vi er gode til – og omvendt. Måske er du særligt glad for logikken i matematik eller skønheden i naturen? Måske interesserer du dig for mennesker og vil gerne forstå deres baggrunde, bevæggrunde, sprog og kulturer? Eller måske kan du vildt godt lide at være kreativ og spille musik? Uanset hvad du brænder for, så kan du med dit valg af studieretning komme til at arbejde ekstra meget med lige præcis dé fag.

En studieretning er en pakke af fag, du vælger samlet. Den består i praksis af de obligatoriske fag, som alle skal have på stx, og en kombination af tre fag, som bliver særlig for dig og din klasse. Disse tre fag får et kernefokus i din uddannelse og kommer til at arbejde tværfagligt sammen om projekter.

studieretningspakke

Oversigt over studieretninger

Når du søger om optagelse hos os, skal du angive på din ansøgning hvilken studieretning, der har din umiddelbare interesse. Dit valg er dog først bindende ved grundforløbets afslutning, når du har gået på Aalborghus i seks måneder. For din egen skyld anbefaler vi alligevel, at du tænker dig godt om fra start, da et skift af studieretning efter grundforløbet betyder, at du vil skulle skifte klasse.

Vores studieretninger er tonede i forskellige retninger, så du kan vælge mellem naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, sproglige/humanistiske studieretninger eller kreative/musiske studieretninger.

Samfundsvidenskabelige Sproglige
VERDEN OMKRING DIG
Studieretning 3

  1. samfundsfag A
  2. matematik B
  3. naturgeografi B
SPROG OG KULTUR
Studieretning 5

  1. engelsk A
  2. spansk A
  3. naturgeografi B eller biologi B eller samfundsfag B
KROP, PSYKE OG SAMFUND
Studieretning 4

  1. engelsk A
  2. samfundsfag B
  3. biologi B eller filosofi C eller psykologi C
GLOBETROTTER
Studieretning 8

  1. engelsk A
  2. spansk A
  3. tysk B
Naturvidenskabelige Musiske
NATURVIDENSKAB I FOKUS
Studieretning 1

  1. matematik A
  2. fysik B
  3. kemi B
MUSIK I FOKUS
Studieretning 6

  1. musik A
  2. samfundsfag B
  3. engelsk A eller matematik B
NATUR, SUNDHED OG MILJØ
Studieretning 2

  1. biologi A
  2. matematik B
  3. idræt B eller kemi B eller fysik B
GEOVIDENSKAB
Studieretning 7

  1. geovidenskab A
  2. matematik A
  3. kemi B
BIOTEKNOLOGI
Studieretning 9

  1. bioteknologi A
  2. matematik A
  3. kemi B