Fransk lærer gæster Aalborghus

Den franske engelsklærer Catherine Griset fra Lycée Jules Ferry i Cannes følger en flok af vores lærere her på Aalborghus for at se, hvordan engelskundervisningen forløber sig i Danmark.

Allerede efter en uge på Aalborghus var Catherine Griset blevet imponeret over flere ting ved den danske engelskundervisning. Da hun ankom til Danmark var det med en overbevisning om, at gruppearbejde ikke var vejen frem, men det er netop en af de ting, hun vil tage med sig tilbage til undervisningen i Frankrig. I modsætning til Danmark anvender man stort set ikke gruppearbejde i Frankrig, men Catherine var meget begejstret over, hvor meget mere eleverne fik øvet det engelske sprog i grupperne. “Generelt er der bare et større oralt fokus i undervisningen på Aalborghus”, fortæller Catherine og fortsætter:

“I Danmark er eleverne langt mere flydende i engelsk. Der undervises ikke som sådan i et fremmedsprog, da eleverne allerede besidder et meget højt niveau.”

Men det var ikke det eneste, der imponerede den franske gæstelærer.

“Eleverne er mere disciplinerede. De er stille i undervisningen, rækker hånden op og udviser respekt for underviseren.”

Derudover er forholdet mellem elev og lærer anderledes i Danmark sammenlignet med Frankrig. Man tiltaler fx læreren ved fornavn, og så er der mere feedback og kontakt lærer og elev imellem.