Et samarbejde mellem Aalborghus Gymnasium & Exzentriq, hvor målet er at give unge mennesker, som har haft skolevægring igennem flere år, lyst til at komme i skole igen.
En hf på 3 år
Aalborghus Gymnasium har indledt et samarbejde med Exzentriq om at skabe en hf på tre år i stedet for to. Du kan søge ind efter 9. eller 10. klasse. Exzentriq har specialiseret sig i at hjælpe unge mennesker, som har skolevægring eller på anden måde står uden for det etablerede skolesystem. Exzentriq bruger e-sport og computerteknologi til at fastholde eleverne, og målet er at give unge mennesker, som har haft skolevægring igennem flere år, lyst til at komme i skole igen. Uddannelsen er derfor ikke henvendt til dig, der kommer direkte fra 9. klasse.
Hvem er uddannelsen for?
Uddannelsen er skræddersyet til dig, der har udfordringer med at være sammen med mange mennesker på én gang, eller som har en skæv døgnrytme. Målgruppen er unge og voksne med særlige behov eller med støttebehov ift. at få et studieliv til at hænge sammen med et fritidsliv. Du skal ikke nødvendigvis have en diagnose for at tage en hf på tre år. Det vigtigste er, at du har mod på at tage en ungdomsuddannelse, men har udfordringer, der gør, at en ordinær gymnasial uddannelse eller hf ikke er mulig.
Hvorfor vælge en 3-årig hf?
Forudsætningen for at lære og blive dygtigere er, at man føler sig godt tilpas og føler sig velkommen. Exzentriq har uddannet personale, som forstår dine behov og hjælper dig, når tingene bliver svære – både socialt, fagligt og personligt. Vi er også gode til at hjælpe dig med at balancere et studieliv med dit fritidsliv, så du får de bedste forudsætninger for at modtage undervisning på Aalborghus Gymnasium.

Hvad kan uddannelsen bruges til?
Når du har færdiggjort den 3-årige hf hos Exzentriq og Aalborghus Gymnasium, har du en ungdomsuddannelse, der giver dig adgang til at søge om optagelse på en lang række uddannelser. Den giver dig mange af de samme muligheder som en almindelig studentereksamen, men er alligevel anderledes og har derfor fokus på lige præcis dét, du skal bruge den til. Det kan fx være, du vil være politibetjent, sygeplejerske, fysioterapeut, pædagog, lærer, bioanalytiker eller noget helt andet.
Hvordan ser de 3 år ud?
Hele første år har din stamklasse undervisning i Exzentriqs lokaler på Godsbanen, og al undervisning ligger mellem kl. 10-14. Der er også mulighed for at modtage en del af undervisningen online som hybridundervisning. Igennem første år vil du i et behageligt og overskueligt tempo blive introduceret til Aalborghus Gymnasiums lokaler, hvor undervisningen på andet og tredje år vil foregå.
Vigtigt om de 3 år:
- Første år bliver i en stamklasse med et fast klasselokale hos Exzentriq. Du skal derfor ikke skifte lokaler eller hold imellem fag.
- Klassekammerater med lignende støttebehov.
- Fleksibel mødetid ift. ordinær uddannelse. Mødetid mellem kl. 10-14.
- Tilknytning til Exzentriq og adgang til Exzentriqs faciliteter og miljø inden for tech, gaming og e-sport.
- Tilbud om deltagelse i sociale aktiviteter på Aalborghus Gymnasium – fx fællesarrangementer, fredagscafé og gymnasiefester.
Læring i tech-miljø
Exzentriq har Danmarks første e-sportarena. Men e-sporten er kun en lille del af alle vores tilbud og faciliteter. På Exzentriq får du bl.a. adgang til:
- ‘Top of the League’-gamer-stationer
- Værksted til hardware
- Udvikling af it, spil og andet inden for
techområdet - Mediebureau med grafiske værktøjer
og udstyr - Streaming studio
- Ekskursioner, lektiecafé, brætspilscafé og foredrag
- Mulighed for at afholde praktikker
- Café, hvor du hver dag kan købe god
og billig frokost - Og meget mere…
Spørgsmål?
Er du i tvivl om, om den 3-årige hf kunne være noget for dig, så tag endelig fat i Casper Skafte fra Exzentriq på telefon: 5239 5758 eller på e-mail: skafte@exzentriq.dk.