Overvejer du at tage en stx eller hf næste år? Så kom til Åbent AalborgHus og bliv klogere på, hvordan din gymnasietid vil se ud hos os.
Velkommen til Åbent AalborgHus
Torsdag den 14. januar 2027 inviterer vi til Åbent Hus på Aalborghus. Over 200 lærere, elever og vejledere står klar til at tage imod vores mange gæster, besvare spørgsmål, fortælle om livet på Aalborghus og vise vores flotte skole frem.
Aalborghus Eliteidræt
For dig, der er interesseret i vores eliteidrætssetup, er du til enhver tid velkomme til at tage fat i vores eliteidrætskoordinator Kasper Sørensen på tlf.: 4020 1714 eller pr. mail KS@aalborghus.dk. Du kan også lære meget mere om vores eliteidræt her.
Hør om de mange muligheder
Aftenen vil byde på en velkomst af rektor Søren Kveiborg i hallen kl. 19.00, hvorefter du og din familie kan gå på opdagelse på skolen og se rammerne for dit nye studieliv, møde elever og lærere og få en snak med en studievejleder, læsevejleder og SPS-vejleder.
Oplev den hyggelige stemning med hele familien
Vores elever er stolte af at vise deres skole frem, og de gør meget ud af at gøre aftenen hyggelig. Du kan roligt tage lillesøster med under armen, så I som familie kan få besøget til at passe ind. Vi vil meget gerne vise skolen frem både til store og små.
Stx og hf
På Aalborghus Gymnasium har vi i alt ni spændende studieretninger og tre hf-fagpakker, som man som elev kan vælge i mellem, så hvad enten du interesserer dig for naturvidenskab, samfundet omkring os, matematiske formler, sprog, musik eller sport er der helt sikker også noget for dig. Læs mere om vores studieretninger på stx her og om vores fagpakker på hf her.
3-årig hf
For dig, som har oplevet skoleværing i flere år eller bare har brug for mere tid, ro og støtte, er vores tilbud om at tage en hf på tre år i stedet for de normale to år måske noget for dig. Den 3-årige hf har til formål at give unge mennesker, som af en eller anden årsag har oplevet problemer med at gå i skole, lyst til at komme i skole igen. Vores tilbud er udviklet i et samarbejde med virksomheden Exzentriq, der har specialiseret sig i at hjælpe unge mennesker, som har skolevægring eller på anden måde står uden for det etablerede skolesystem. Læs mere om den 3-årige hf her.
Aalborghus Eliteidræt
På Aalborghus har vi også en eliteidrætslinje, som er målrettet de elever, der dyrker en idræt på eliteniveau. Vi har en lang erfaring med elever, der er i gang med en såkaldt dobbeltkarriere, og vi har mange forskellige sportsgrene repræsenteret på skolen. Nedenfor kan du høre nogle eliteidrætselever fortælle om, hvordan det er at være eliteidrætselev hos os. Du kan også læse mere om Aalborghus Eliteidræt her.
Elever fortæller
På Aalborghus mener vi, at vores elever er de bedste til at fortælle om livet på skolen. Derfor har vi bl.a. spurgt dem om, hvordan det er at starte her, hvordan hverdagen ser ud, og hvad de skal efter deres gymnasietid.
Livet på Aalborghus
På Aalborghus har vi mange forskellige tilbud ud over den normale skolegang. Vi har både fredagscaféer og gymnasiefester, kappestrid og gratis styrkecenter, flere forskellige bands og kor samt vores eget musikstudie, musical og frivillig billedkunst og en masse forskellige talenthold og frivillig undervisning. Her kan du se klip fra livet på Aalborghus og høre vores helt egen sang ‘Aalborghussangen’.
Hvad vil du være, når du bliver stor?
Du har nu fået en hel del informationer om det at gå på stx og hf her på Aalborghus. Sidder du tilbage med en tvivl om, hvad du kan bruge vores uddannelser til i fremtiden, kan du få et overblik over dine muligheder på ‘Adgangskortet‘. Udfyld blot ungdomsuddannelse (enten hf eller stx) og studieretning for stx eller fagpakke for hf. Læs mere om vores studieretninger her og vores fagpakker her.
Kendte om gymnasietiden på Aalborghus
Vi har taget fat i nogle af vores tidligere elever og bedt dem fortælle om de bedste minder fra deres tid på Aalborghus. I videoen møder du skuespiller Thue Ersted Rasmussen, Europa-korrespondent Jesper Steinmetz og musiker Claus Hassing.
