Evalueringsstrategi

Indhold

1. Om intern evaluering

2. Kvalitetssystemet
2.1 Ledelsesorganisering
2.2 Udvælgelse af indsatsområder
2.3 Evaluering og opfølgning
2.4 Indsatsområder
2.5 Seneste to indsatsområder
2.5.1 Fastholdelse, fravær og gennemførelse 2013-2015
2.5.2 Omlagt skriftlighed 2015-2017
2.6 Indsatsområde 2017-2019: Feedback og formativ evaluering

3. Evalueringsområder
3.1 Evaluering af skolen
3.2 Evaluering af arbejdet med studieplanen
3.3 Evaluering af undervisningen
3.4 Evaluering af elever

4. Andre procedurer
4.1 Elevernes inddragelse
4.2 Inddragelse af eksterne vurderinger og evalueringer

5. Samlet evalueringsplan
5.1 Særlige nøgleområder
5.2 Arbejdsmiljø
5.3 Grundforløbet
5.4 Intern evaluering af undervisningen
5.5 Intern evaluering af den enkelte elev
5.6 Intern evaluering af det skriftlige arbejde

1. Om intern evaluering

Systemet til evaluering bygger på Lov om de gymnasiale udannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016 kap. 11 §§ 71) og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser (BEK nr 497 af 18/05/2017). I lovenstår der følgende:

§71. Institutionens leder fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelserne og undervisningen.

I strategien er medtaget at:

1. eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i.
2. den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb.
3. undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb.
4. skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer.

2. Kvalitetssystemet

2.1 Ledelsesorganisering
I skolens ledelse har rektor det overordnede ansvar for det faglige og pædagogiske arbejde, men arbejdet med selvevalueringer udføres i ledelsen. Rektor kan delegere ansvaret for arbejdet med selvevalueringer til teams med den tilknyttede uddannelsesleder som konkret ledelsesansvarlig.

2.2 Udvælgelse af indsatsområder
Ud fra skolens værdigrundlag formuleres med to års mellemrum et til to særlige indsatsområder og der udarbejdes en opfølgningsplan. De seneste tre år særlige indsatsområder og opfølgningsplaner er tilgængelige på skolens hjemmeside.

2.3 Evaluering og opfølgning
Resultaterne af evalueringerne af nøgleområderne fremlægges i de relevante organer, og ledelsen formulerer en skriftlig opfølgningsplan og foranlediger at den igangsættes. Efter en treårig periode udarbejdes en ny handleplan for kvalitetsudvikling.

2.4 Indsatsområder
Ud over de særligt udvalgte indsatsområder evalueres der løbende på en lang række områder. Baggrunden kan være allerede udførte evalueringer, herunder ETU, MTU og APV, arbejdet i skolens bestyrelse, lærer- eller elevhenvendelser, nye bekendtgørelseskrav osv. Når nøgleområder udvælges sker det for at sætte fokus på en bestemt problematik og sikre såvel videndeling som udvikling på området. Arbejdet sker med udgangspunkt i skolens værdigrundlag.

2.5 Seneste to nøgleområder

2.5.1 Fastholdelse, fravær og gennemførelse 2013-2015

Baggrund
På Aalborghus Gymnasium arbejder vi hele tiden med at skabe den mest hensigtsmæssige praksis i forhold til fastholdelse af vores elever. Vi er en ungdomsuddannelse og på linje med andre ungdomsuddannelser i vores område skal og vil vi gerne leve op til 95%-målsætningen.

Vi anser det for vores kerneydelse at de elever, der vælger at gå på Aalborghus Gymnasium, får en eksamen, de kan bruge fremadrettet i deres uddannelses- og karrierevalg. Derfor er målet for vores fastholdelsespolitik at alle elever, der starter på Aalborghus, også gennemfører deres skolegang frem til en studentereksamen. Møder vi – mod forventning- elever, der ikke passer ind på uddannelsen, der mistrives, der har valgt helt forkert- så er det vores bedste intention at hjælpe dem andre steder hen, så de får en anden ungdomsuddannelse, en anden uddannelse eller en anden karriere.

De elever, vi har på Aalborghus, og som vi mener, skal have en ungdomsuddannelse, har vi et meget veludviklet netværk for at hjælpe igennem deres gymnasietid.

Al moderne forskning – og vores egen praksis – viser, at den vigtigste faktor i fastholdelse er personer tæt på den frafaldstruede elev. Dette skal være omdrejningspunktet i fastholdelsespolitikken på Aalborghus. Den unge frafaldstruede, der konfronteres med kravet om daglig skolegang og aflevering af opgaver til tiden, er ofte en ung, der mangler et voksennetværk, mangler de sociale kompetencer, der skal til for at opfylde kravet om en struktureret hverdag eller har så store psykiske eller familiære problemer, at det slet ikke er muligt at gå i skole hver dag og leve op til de krav, en ungdomsuddannelse stiller.  

Mål
Det er vores intention at styrke følgende områder:

• Lærer/team spotter elev der mistrives/har faglige eller evt. sociale problemer
• Lærer/team melder videre til gymnasievejleder/ledelse(fastholdelsesinspektor)
• Gymnasievejleder/fastholdelse (ledelse) tager hånd om sagen og vurderer, om der er tale om sociale, faglige eller rammemæssige indikatorer

Vejleder/fastholdelse (ledelse) tager stilling til videre forløb:

• Hvem skal inddrages?
• Hvordan tilrettelægges forløbet?
• Hvor længe skal det vare?

Tiltag
Det vil i det fremadrettede tiltag på Aalborghus være vigtigt at sætte samarbejde og åbenhed mellem indsatsgrupperne i fokus. Der skal skabes et internt afrapporteringssystem, der kan sikre kontinuitet i indsatsen for at fastholde den enkelte elev og skabe gode læringsmiljøer i klasserummene.

• Den enkelte lærer skal føle ansvar for elevernes tilstedeværelse og aflevering. Observeres der mistrivsel bør dette også bemærkes. Bør altid kontakte team/vejleder/ledelse
• Teamets rolle styrkes mht elevtrivsel/fravær
• Teamets og ledelsens samarbejde styrkes
• Vejleder/ledelse beslutter hvad der skal ske (evt inddragelse af coach, psykolog, andre instanser)
• Vejleder, coach og ledelse (fastholdelsesinspektor) skal arbejde tæt sammen om elever, der er frafaldstruede. Team inddrages fortsat efter afrapportering. Et tæt samarbejde om den enkelte elev prioriteres højt, også hvis fx psykolog inddrages

Fastholdelse skal ikke ske for enhver pris, men har vi vurderet, at en elev kan bestå sin eksamen og gerne vil det, er det vigtigt at samarbejde om dette. Skal elever hjælpes videre til andre steder er det vigtigt at inddrage elevens familiære netværk og skabe forståelse herfor.

Klasserumskultur
I nogle tilfælde vurderer teamlærere sammen med klassens lærere, at der er skabt en negativ læringsstemning eller en dårlig social ånd i klassen. Så mødes dette af:

• Team
• Ledelse
• Særligt indsatsteam fra coach-side

Det er vigtigt, at lærerne omkring en klasse hurtigt snakker sammen, hvis de fornemmer noget negativt læringsmæssigt, socialt eller andet. Team og ledelse inddrages, og der kan evt. sættes særlige aktiviteter i gang.

Resultat og opfølgning

• Der er skabt et internt afrapporteringssystem
• Der er lavet ændringer i arbejdsopgaverne for klasseteams, så de ønskede tiltag er blevet iværksat
• Der er lavet ny fælles mødestruktur for gymnasievejlederne og ledelsen
• Der er efter evaluering af et prøveforløb ansat en psykolog på fuld tid

På følgende graf kan resultatet af de forskellige initiativer aflæses:

2.5.2 Omlagt skriftlighed 2015-2017

Baggrund
Baggrunden for arbejdet er skolens fortsatte arbejde i henhold til bilag 4 (stx, juni 2013 og hf, juni 2013) omhandlende elevernes studieforberedende skrivekompetencer samt arbejdet med at forbedre løfteevnen.

Mål
At sætte fokus på:

• at gøre eleverne til bedre skribenter
• at lærere og elever skal være mere sammen i selve skriveprocessen
• at arbejde mere med feedback og feedforward
• at understøtte såvel de stærke som de svage elevers skriftlige arbejde og dermed deres studieforberedende kompetencer
• at udvikle ændrede strategier for lærernes rettepraksis
• at mindske elevernes skriftlige fravær

Tiltag
Der er opstillet et krav om, at alle fag med elevtid omlægger min. 20% af deres skriftlighed i 1g/1hf og i det omfang, det tjener et fagligt og pædagogisk formål i 2g, 2hf og 3g.

Der er afholdt en halv pædagogisk dag for lærerne om emnet og der er været fokus på vidensdeling lærene imellem. Der er oprettet en konference til deling af såvel didaktiske tanker som konkrete øvelser.

Resultat og opfølgning
Der er i perioden arbejdet med omlagt skriftlighed i alle fag med elevtid. Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever og blandt alle lærere, som belyser fordele og ulemper ved arbejdet.

Eleverne fremhæver følgende positive elementer:

• det er godt at få støtte og vejledning i skriveprocessen
• det er en ny og bedre måde at lave afleveringer på
• det giver en en større tryghed ved at arbejde procesorienteret og med læreren i en vejlederrolle
• det er tydeligt, hvilke kompetencer, der trænes og hvornår

Og følgende negative:

• det kan være svært at koncentrere sig, når man skal arbejde på skolen
• det giver ikke så stort udbytte i afgangsklasserne at arbejde med omlagt skriftlighed
• det fungerer bedst i dansk og matematik. Udbyttet er ikke så stort i de andre fag

Lærerne fremhæver følgende positive elementer:

• at omlagt skriftlighed udvikler elevernes skrivekompetencer
• at omlagt skriftlighed letter elevernes hjemmearbejde og frustrationer om kravene til opgavebesvarelser
• at omlagt skriftlighed har en effekt, når det handler om at nedbringe elevernes skriftlige fravær
• at omlagt skriftlighed betyder, at de svageste elever kan få hjælp og løfte sig fagligt

Og følgende negative:

• det er vanskeligt at tilrettelægge og organisere arbejdet optimalt
• det kan være svært at finde tid i skemaet, især til blandede hold
• det er en stor omvæltning at skulle vænne sig til at rette mindre i dybden

Arbejdet med omlagt skriftlighed har været med til at udvikle lærernes didaktiske arbejde med skriftlighed og skrivekompetencer. Arbejdet pågår stadig og er med reformen i 2017 inkorporeret i det daglige arbejde. En del af det fremtidige arbejde vil være at justerere de skriftlige progressionsplaner, så de i højere grad svarer til de nyvundne erfaringer.

2.6 Indsatsområde 2017-2019: Feedback og formativ evaluering

3. Evalueringsområder

3.1 Evaluering af skolen
Der foretages evalueringer af skolens indsats på et eller flere områder. Se ovenfor (kvalitetssystemet).

3.2 Evaluering af arbejdet med studieplanen
Studieplanen er både en form – et strukturerings- og planlægningsværktøj – og et indhold. Indholdet evalueres under evaluering af undervisningen.

3.3 Evaluering af undervisningen
Undervisningen evalueres med jævne mellemrum og efter større forløb og projekter. Et referat kan opbevares af læreren og er samtidig en af rektors muligheder for at blive informeret om udbyttet af undervisningen.

3.4 Evaluering af elever
Vi evaluerer vores elever på følgende måder:

• Vurdering af afleveringer
• Interne prøvekarakterer
• Stand­punktskarakterer
• Arskarakterer
• Arsprøver
• Officiel eksamen
• På hf gives der fagkommentarer og efterfølgende samtale med en tutor

4. Andre procedurer

4.1 Elevernes inddragelse
Elevrådet høres om procedurer og konkrete spørgsmål, der vedrører alle elever.

4.2 Inddragelse af eksterne vurderinger og evalueringer
F.eks. censorrapporter og indberetninger. Ledelsen følger generelt skolens karakterer ved officielle eksaminer og censor­ind­be­ret­ninger herfra.

Ledelsen opsøger resultater, der viser hvordan skolens elever klarer sig i uddannelsessystemet og eventuelt på arbejdsmarkedet efter dimissionen. Når disse resultater foreligger, indgår de i ledelsens årlige sammenfatning af evaluerings­resultater.

5. Samlet evalueringsplan

5.1 Særlige nøgleområder

Hvem:		Ledelsen. For eksempel på baggrund bekendtgørelsesændringer, indstilling fra PR, bestyrelse og/eller elevråd eller resultater fra ETU og/eller MTU.
Gør hvad:		Ledelsen igangsætter evalueringsarbejdet. Ledelsen udarbejder opfølgningsplan.
Hvornår:		Ledelsen beskriver status, udvælger evalueringsform og behandler indkomne svar.
Hvordan:		Ledelsen beskriver status, udarbejder spørgeskema og behandler de indkomne svar.

5.2 Arbejdsmiljø

Hvem:		Sikkerhedsudvalget udarbejder min. hvert 3. år den lovpligtige UMV og APV.
Gør hvad:		Udvalget kortlægger det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø.
Hvornår:		UMV: hvert 3.år APV: hvert 3.år
Hvordan:		Udvalget beskriver status, udarbejder spørgeskema og behandler de indkomne svar. Resultater lægges på skolens hjemmeside.

5.3 Grundforløbet

Hvem:		Det enkelte team, klasse og ledelsen.
Gør hvad:		Ledelsen udarbejder spørgeskema.
Hvornår:		Oktober/november.
Hvordan:		Ledelsen udarbejder spørge­skema mhp. at finde uhensigtsmæs­sigheder i grundforløbets organisering.

5.4 Intern evaluering af undervisningen

Hvem:		Læreren og klassen.
Gør hvad:		Læreren sørger for, at elevernes faglige udbytte af undervisningen løbende evalueres, så eleverne informeres om deres faglige progression, og det sikres, at eleverne systematisk inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Lov nr 1716 af 27/12/2016 § 28, stk. 3 (stx) og § 35, stk. 3 (hf).
Hvornår:		Løbende og efter længere forløb eller projekter, dog minimum en gang pr. semester i alle fag.
Hvordan:		Læreren udvælger fokuspunkter og varierende evalueringsformer, fx skriftlig, mundtlig på klassen, gruppesamtaler. Læreren samler op og konkluderer på elevernes udsagn. I fællesskab med eleverne besluttes der justeringer. Evalueringsresultater kan forelægges rektor.

5.5 Intern evaluering af den enkelte elev

Hvem:		Læreren. Studievejlederen og Studievalg Nord. Lærerforsamlingen (LF) og rektor.
Gør hvad:		Læreren sørger for, at eleverne løbende og på varierende måder inddrages i evalueringen af undervisning og af dem selv. Læreren sikrer, at evalueringen af eleverne giver dem viden om deres faglige standpunkt og om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Evalueringerne inddrager tillige elevernes udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev og mod at blive studerende. Evalueringerne belyser desuden, hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere over egne lærerprocesser og læreprocesser i samarbejde med andre. Læreren fastsætter karakterer to gange årligt. Karakterne udtrykker den aktuelle opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i det pågældende fag. Eleverne tilbydes en evalueringssamtale i forbindelse med karaktergivningen. Studievejlederen afholder bl.a. en obligatorisk evalueringssamtale i grundforløbet (stx) og på første semester (hf) med inddragelse af elevens studievalgsportfolio. Samtalen er med til at kvalificere elevens valg af studieretning/fagpakke, valgfag og videregående uddannelse. Hf: Udvalgte lærere fungerer som tutorer for eleverne og afholder en evalueringssamtale i 2. og 4.semester i forbindelse med afgivelse af fagkommentarer. Samtalerne fungerer som en evaluering af eleverne, giver dem viden om deres faglige standpunkt, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling og hvordan de sociale miljø i klassen fungerer. Evalueringerne inddrager tillige elevernes udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev og mod at blive studerende. Lærerforsamlingen og rektor foretager oprykning af elever ved afslutningen af hvert skoleår.
Hvornår:		Løbende Standpunktskarakter en gang i løbet af hvert år og én gang ved skoleårets afslutning. Ind- og udslusningssamtaler foretages af vejlederne i 1.g og 3.g. Oprykning af elever sker hvert år.
Hvordan:		Stx: Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøve­karakterer og evt. udtalelser. Hf: Der skal ske en løbende evaluering af den enkelte kursist. Alle større projekter skal evalueres særskilt. Der gives ikke standpunkts­karakter eller årskarakterer, men lærerne giver en gang årligt eleverne en vurdering af deres standpunkt. På LF-mødet diskuteres oprykning.

5.6 Intern evaluering af det skriftlige arbejde

Hvem:		Læreren
Gør hvad:		Læreren evaluerer hvert skriftligt produkt formativt  og/eller summativt.
Hvornår:		I forbindelse med alle afleveringer og  standpunktskarakterer
Hvordan:		formativt og/eller summativt. I den formative evaluering lægges der vægt på at give en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder mhp. elevens fremadrettede arbejde. Et tre-årigt (stx) eller to-årigt (hf) akademisk skriveprojekt kvalificerer elevernes arbejde frem mod de større skriftlige opgaver og gør dem studieparate til videregående uddannelse.