Officielt

Kvalitetssystem

På Aalborghus Gymnasium arbejder vi systematisk med at højne kvaliteten på en lang række områder. Vi sætter hvert år fokus på nye områder, som vi kan udvikle for at blive endnu bedre, og nedenstående viser, hvordan vi arbejder med området.

Indhold

1. Om evaluerings- og kvalitetsarbejdet

2. Kvalitetssystemet
2.1 Ledelsesorganisering
2.2 Udvælgelse af indsatsområder
2.3 Evaluering og opfølgning
2.4 Indsatsområder
2.5 Seneste nøgleområder

3. Evalueringsområder
3.1 Evaluering af skolen
3.2 Evaluering af undervisningen
3.3 Evaluering af elever

4. Andre procedurer
4.1 Elevernes inddragelse
4.2 Inddragelse af eksterne vurderinger og evalueringer

5. Samlet evalueringsplan
5.1 Særlige nøgleområder
5.2 Arbejdsmiljø
5.3 Grundforløbet
5.4 Intern evaluering af undervisningen
5.5 Intern evaluering af den enkelte elev
5.6 Intern evaluering af det skriftlige arbejde

1. Om evaluerings- og kvalitetsarbejdet

Systemet til evaluering bygger på Lov om de gymnasiale uddannelser (LBK nr. 1088 af den 16/08/2023 § 71) og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 497 af 18/05/2017, §§ 59-63).

De mål, der sættes for kvalitetsudviklingen, skal udfolde og konkretisere de uddannelses- og institutionspolitiske mål, herunder de retningsgivende mål for de gymnasiale uddannelser:

  • Vi skal sikre, at alle elever uanset social baggrund udfordres og trives fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan.
  • Vi skal sikre, at eleverne trives
  • Vi skal forberede eleverne til videregående uddannelse

På baggrund heraf vælger vi et antal egne nøgleområder, som sikrer eller fastholder et allerede højt niveau. Målene er indarbejdet i vores mål og strategi, som er vedtaget af bestyrelsen, som også har lærer- og elevrepræsentanter.

2. Kvalitetssystemet

2.1 Ledelsesorganisering
I skolens ledelse har rektor det overordnede ansvar for det faglige og pædagogiske arbejde, og arbejdet med selvevalueringer udføres i ledelsen med inddragelse af relevante grupper. Rektor kan delegere ansvaret for arbejdet med selvevalueringer til teams med den tilknyttede uddannelsesleder som konkret ledelsesansvarlig. I LBK nr. 1088 står der følgende i §71: “Institutionens leder fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelserne og undervisningen.” Det indebærer, at:

  1. eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i.
  2. den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb.
  3. undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb.
  4. skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer.

2.2 Udvælgelse af indsatsområder
Ud fra de retningsgivende mål, skolens værdigrundlag samt mål og strategi formuleres årligt desuden et antal indsatsområder, og der udarbejdes en opfølgningsplan (BEK 497 af 18.5 2017 §52-62). De seneste tre år særlige indsatsområder og opfølgningsplaner er tilgængelige på skolens hjemmeside. Der gennemføres årligt en måling af elevernes trivsel (BEK 497 af 18.5 2017 §63), og resultater heraf indgår i udvælgelsen af indsatsområder.

2.3 Evaluering og opfølgning
Resultaterne af evalueringerne af nøgleområderne fremlægges i de relevante organer, og ledelsen udformer en opfølgningsplan og foranlediger, at den igangsættes.

2.4 Indsatsområder
Ud over de særligt udvalgte indsatsområder evalueres der løbende på en lang række områder. Baggrunden kan være allerede udførte evalueringer, herunder ETU, MTU og APV, arbejdet i skolens bestyrelse, lærer- eller elevhenvendelser, MUS og GRUS samt nye bekendtgørelseskrav osv. Når nøgleområder udvælges sker det for at sætte fokus på en bestemt problematik og sikre såvel videndeling som udvikling på området. Arbejdet sker med udgangspunkt i skolens værdigrundlag.

2.5 Seneste nøgleområder

3. Evalueringsområder

3.1 Evaluering af skolen
Der foretages evalueringer af skolens indsats på et eller flere områder. Se ovenfor afsnit 2.2.

3.2 Evaluering af undervisningen
Undervisningen evalueres med jævne mellemrum og efter større forløb og projekter. Et referat kan opbevares af læreren og er samtidig en af rektors muligheder for at blive informeret om udbyttet af undervisningen.

3.3 Evaluering af elever
Vi evaluerer vores elever på følgende måder:

  • Vurdering af afleveringer
  • Interne prøvekarakterer
  • Stand­punktskarakterer
  • Årskarakterer
  • Årsprøver
  • Officiel eksamen
  • På hf gives der fagkommentarer og efterfølgende samtale med en tutor

4. Andre procedurer

4.1 Elevernes inddragelse
Elevrådet høres om procedurer og konkrete spørgsmål, der vedrører alle elever.

4.2 Inddragelse af eksterne vurderinger og evalueringer
Ledelsen følger generelt skolens karakterer ved officielle eksaminer og censor­ind­be­ret­ninger herfra. Ledelsen opsøger resultater, der viser hvordan skolens elever klarer sig i uddannelsessystemet og eventuelt på arbejdsmarkedet efter dimissionen ved brug af bl.a. uddannelsesstatistik.dk. Når disse resultater foreligger, indgår de i ledelsens årlige sammenfatning af evaluerings­resultater.

5. Samlet evalueringsplan

5.1 Særlige nøgleområder

Hvem:
  • Ledelsen. Fx på baggrund bekendtgørelsesændringer, indstilling fra PR, bestyrelse og elevråd eller resultater fra ETU og MTU.
Gør hvad:
  • Ledelsen igangsætter evalueringsarbejdet.
  • Ledelsen udarbejder opfølgningsplan.
Hvornår:
  • Løbende med årlig opsamling.
Hvordan:
  • Ledelsen beskriver status, udarbejder evt. spørgeskema eller afholder fokusgruppeinterviews, behandler de indkomne svar og præsenterer resultaterne i de relevante organer.

5.2 Arbejdsmiljø

Hvem:
  • Arbejdsmiljøudvalget gennemfører de lovpligtige UMV og APV.
Gør hvad:
  • Arbejdsmiljøudvalget kortlægger det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø.
Hvornår:
  • UMV: hvert tredje år
  • APV: hvert år
Hvordan:
  • Udvalget behandler de indkomne svar, uddrager relevante pointer og præsenterer dem i de relevante organer.

5.3 Grundforløbet

Hvem:
  • Klasselæreren
Gør hvad:
  • Ledelsen udarbejder et spørgeskema.
Hvornår:
  • November
Hvordan:
  • Eleverne besvarer et spørge­skema. Ledelsen uddrager relevante pointer og igangsætter initiativer på baggrund heraf.

5.4 Intern evaluering af undervisningen

Hvem:
  • Læreren og klassen.
Gør hvad:
  • Læreren sørger for, at elevernes faglige udbytte af undervisningen løbende evalueres, så eleverne informeres om deres faglige progression, og det sikres, at eleverne systematisk inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Lov nr. 1716 af 27/12/2016 § 28, stk. 3 (stx) og § 35, stk. 3 (hf).
Hvornår:
  • Løbende og efter længere forløb eller projekter, dog minimum en gang pr. semester i alle fag.
Hvordan:
  • Læreren udvælger fokuspunkter og varierende evalueringsformer, fx skriftlig, mundtlig på klassen, gruppesamtaler. Læreren samler op og konkluderer på elevernes udsagn.
  • I fællesskab med eleverne besluttes der justeringer.
  • Evalueringsresultater kan forelægges rektor.

5.5 Intern evaluering af den enkelte elev

Hvem:
  • Læreren
  • Studievejlederen
  • Lærerforsamlingen (LF) og rektor
Gør hvad:
  • Læreren sørger for, at eleverne løbende og på varierende måder inddrages i evalueringen af undervisning og af dem selv.
  • Læreren sikrer, at evalueringen af eleverne giver dem viden om deres faglige standpunkt og om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Evalueringerne inddrager tillige elevernes udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev og mod at blive studerende. Evalueringerne belyser desuden, hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere over egne lærerprocesser og læreprocesser i samarbejde med andre.
  • Læreren fastsætter karakterer to gange årligt. Karakterne udtrykker den aktuelle opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i det pågældende fag. Eleverne tilbydes en evalueringssamtale i forbindelse med karaktergivningen.
  • Studievejlederen afholder bl.a. en obligatorisk evalueringssamtale i grundforløbet (stx) og på første semester (hf) med inddragelse af elevens studievalgsportfolio. Samtalen er med til at kvalificere elevens valg af studieretning/fagpakke, valgfag og videregående uddannelse. Samtalen omhandler desuden elevens trivsel.
  • Hf: Der gives fagkommentarer på hf i alle fag to gange årligt.
  • Lærerforsamlingen og rektor foretager oprykning af elever ved afslutningen af hvert skoleår.
Hvornår:
  • Løbende
  • Standpunktskarakter en gang i løbet af hvert år og én gang ved skoleårets afslutning.
  • Karrierelæringssamtaler foretages af vejlederne i 1.g.
  • Oprykning af elever sker hvert år.
Hvordan:
  • Stx: Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøve­karakterer og evt. udtalelser.
  • Hf: Der skal ske en løbende evaluering af den enkelte elev. Alle større projekter skal evalueres særskilt. Der gives ikke standpunkts­karakter eller årskarakterer, men lærerne giver en gang årligt eleverne en vurdering af deres standpunkt.
  • LF diskuterer oprykning.

5.6 Intern evaluering af det skriftlige arbejde

Hvem:
  • Læreren
Gør hvad:
  • Læreren evaluerer hvert skriftligt produkt formativt  og/eller summativt.
Hvornår:
  • I forbindelse med alle afleveringer og  standpunktskarakterer.
Hvordan:
  • Formativt og/eller summativt. I den formative evaluering lægges der vægt på at give en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder med henblik på elevens fremadrettede arbejde.
  • Et tre-årigt (stx) eller to-årigt (hf) akademisk skriveprojekt kvalificerer elevernes arbejde frem mod de større skriftlige opgaver og gør dem studieparate til videregående uddannelse.